Med et hav af forskellige valgfag – til lands, til vands og i luften – er du helt sikker på at finde et eller flere valgfag, der både vil styrke, udfordre og udvikle dig personligt.
Du vil udforske valgfagene i fællesskab med dine efterskolevenner, og det skaber et helt unikt bånd, der vil vare ved i mange år efter, du har forladt skolen.
Vi tilbyder dig et stort udvalg af spændende og alsidige valgfag, som vil stimulere dine sanser og måske endda give dig et kick af adrenalin.
Inden du har første dag på Samsø Efterskole skal du vælge, hvilke af de mange valgfag du gerne vil have på dit skema. Du skal vælge mindst seks fag, så det er altså helt okay at vælge flere. Der er ingen garanti for, at du får alle de fag, som du ønsker, men vi gør vores ypperste for, at så mange ønsker som muligt bliver opfyldt.
I foråret inden du skal starte på Samsø Efterskole, skal du vælge hvilke valgfag du ønsker at fylde din hverdag med i vores ”udeskema”, som går fra skolestart og til ca. 1. november og igen fra april og til vi slutter skoleåret.
Ønskerne er bindende for udeskemaet, så læs godt om valgfagene her på siden inden du ønsker. Bemærk at visse fag kun er mulige i udeskemaet! Det står i beskrivelsen af de enkelte fag, i hvilke skemaer fagene er mulige at ønske.
Husk at udfordre dig selv!
U-fag er udeskemafag der tilbydes i udeskemaet.
I-fag er indeskemafag der tilbydes i indeskemaet.
G-fag er gennemgående fag, som hvis man vælger dem, så SKAL man have dem i begge skemaer.
To fag i indeskemaet kræver at man har haft et bestemt fag i udeskemaet. Det er faget Rescue Diver, som forudsætter at man har haft dykning i indeskema og duelighedsteori, hvor man skal have haft sejlads i udeskemaet.
Dykning
Havkajak
Outdoor
Sejlads
Flyvning
Jagt
Ridning på ridebane
Naturridning
Fysisk træning
Træningslære
Blandet boldspil
Bevægelse og kropsudtryk
Dramatik
Bike ‘n Run
Kreativt håndarbejde
Golf
Skydning for øvede
Tid til ro
Science 10
Musik
Spansk for begyndere
Tysk 10
Falkejagt
Læseklub
Faldskærmsudspring (Event)
Vi har en unik samling af valgfag, der udnytter potentialet i øens elementer til lands, til vands og i luften. Valgfagene er dog langt mere end de tre elementer. Der er nemlig omtanke og værdier bag hver en tur i naturen og hvert et dyk mod bæltets, vigens eller bugtens bund.
Til lands, til vands og i luften er derfor ikke kun tilstede i den fysiske udfoldelse, men også hos den enkelte elev.
Til lands er et billede på den tilgang, som vi møder hinanden med. Vi møder det enkelte individ i øjenhøjde og har dannelse, personlig udvikling og faglighed for øje i det daglige samvær.
Til vands dækker over alt det, vi ikke umiddelbart kan opdage hos hinanden. Vi er en efterskole sammensat af vidt forskellige individer fra hele landet, og vi gør en dyd ud af at rumme forskellighederne. Det kræver, at vi kommer under overfladen og møder hinanden med dybdegående interesse.
I luften er kravet, hvis eleverne skal se tilbage på Samsø Efterskole som en fundamental byggesten i deres liv. Eleverne skal lære at reflektere over deres eget liv ved at tage en indsigtsfuld tur i helikopteren. Mellemlandingen er et perspektiv på elevens egne værdier, mens destinationen er det foranderlige samfund efter livet på Samsø Efterskole.
Det er fedt, at der er så vildt mange valgfag og har man lyst til at prøve kræfter med noget nyt, kan man skifte flere gange om året. Man oplever utrolig meget som man ikke vil opleve andre steder.
”Jeg vil give de unge mennesker et liv fyldt med livsglæde med plads til begejstring, oplevelser og livsværdier. Humoren må gerne være deres følgesvend i mødet med en broget verden. Et møde, de skal forstå som en livsværdi. Med nysgerrighed og lyst skal de unge følges ad i mødet med livet og altid være klar på den gode snak og den fælles oplevelse, der skaber sammenhængskraft i livet.”