1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24

Priser

Du investerer i dit barns fremtid

Vi ved, at et efterskoleophold kan være en stor investering for mange familier. For at prisen bliver mere gennemskuelig, har vi lavet en gennemgang af, hvad der er med i prisen, og hvad der vil komme af ekstra udgifter i løbet af året.

Ugepris
Samsø Efterskole opkræver en ugepris på 2.550 kroner i 2022/2023 og 2.675 kroner i 2023/2024. Statsstøtten, som beregnes på baggrund af husstandens årsindkomst to år før skolestart, skal trækkes fra ugeprisen. I prisberegneren på efterskolerne.dk kan du beregne, hvor stor egenbetalingen bliver. Der kan trækkes et beløb fra årsindkomsten for hvert barn under 18 år i husstanden.

Følgende er inkluderet i ugeprisen for et ophold på Samsø Efterskole:

  • Undervisning i alle fag undtagen faldskærmsudspring/paragliding
  • Ophold
  • Oplevelser
  • Færgekort, som giver gratis rejse med færgen til og fra Samsø, mens man er elev på efterskolen
  • Skolerejsen med de aktiviteter, som arrangeres dernede, på nær paragliding, hvor eleven selv skal betale halvdelen af prisen for et spring.

Det, som ikke er inkluderet i ugeprisen, er:

  • Dykkercertifikater – det er muligt at følge al undervisningen og deltage i alle dyk, men ønsker eleven at få certifikatet med fra skolen, skal eleven betale udgifterne til bøger og certifikatudstedelse.
  • Jagttegn – som med dykning kan eleven følge undervisningen, men ikke gå til jagttegnsprøven og dermed heller ikke deltage som jæger på jagterne. Eleven kan dog godt deltage som klapper.
  • Duelighedsbevis – som ovenstående kan eleven deltage i undervisningen og sejladserne, men ønsker eleven at gå til duelighedsprøve, skal der betales for det.
  • Faldskærmsudspring – her er der en egenbetaling på 1.200 kroner for første spring, som er inklusiv medlemskab af faldskærmsklub i skoleåret samt forsikring. For de efterfølgende spring er prisen 400 kroner. For både første spring og de efterfølgende betaler skolen differencen fra elevprisen og op til det, som faldskærmsklubben skal have.
  • Transport til og fra færgen.

Tilmeldingsgebyr
Ved tilmelding og oprettelse i vores administrative systemer opkræver vi et gebyr på 1.000 kroner.

Depositum
Depositum på 2.000 kroner betales i august måned før skolestart og skal dække eventuelle skader som eleven forvolder på skolens ejendom, mistede bøger m.m. Depositummet tilbagebetales, når eleven har gennemført skoleopholdet på Samsø Efterskole.

Find det hurtigt

Vi glæder os til at møde dig!

Kom og besøg os

Vil du have masser af fællesskab og oplevelser til lands, til vands og i luften? Kom og besøg os og find ud af, om Samsø er efterskolen for dig.