1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24

10. Klasse

10. klasse på efterskole

Når du vælger 10. klasse på efterskole, får du et år fyldt med gode oplevelser.

Et ekstra skoleår kan blive det bedste skoleår, hvis du vælger 10. klasse på Samsø Efterskole. Her får du oplevelser for livet og nye venner.

Et ekstra skoleår fyldt med oplevelser

At gå på efterskole er noget helt særligt, fordi du bor, spiser og lever med andre unge. Her udvikler du dig i samspil med andre unge, både socialt, fagligt og kreativt. Hverdagen på Samsø Efterskole er fyldt med spændende undervisning i både obligatoriske fag og valgfag, og så er der de helt særlige oplevelser, som bryder med hverdagen.

En gang om året pakker vi kufferterne på hele skolen og tager på vores årlige skolerejse. Vi tager ud og oplever et andet sted end Samsø og ser at det at rejse ud sammen i høj grad kan være med til at styrke fællesskabet, ligesom vi lærer noget om kulturer og andres historie.
Vi har også en årlig musical, hvor vi river en hel uge ud af kalenderen. Vi arbejder med sange, replikker, rekvisitter, lys og lyd og alt det andet, der hører sig til en ægte musical. Vi inviterer familie og venner til at se musicalen og det er altid en fantastisk oplevelse.

Brug 10. Klasse på efterskole til dine interesser

På Samsø Efterskole har vi et stort udbud af spændende valgfag, faktisk 30 forskellige valgfag, du selv kan vælge mellem. De fleste af vores valgfag er aktive, som for eksempel dykning, ridning og faldskærmsudspring. Dyrk dine interesser til lands, til vands og i luften med andre unge.

Niveaudelt undervisning

Det er naturligt at være stærkere i nogle fag end i andre, og det tager vi højde for på Samsø Efterskole, hvor alle elever har niveaudelt undervisning i de obligatoriske fag. Det betyder, at du får undervisning med andre elever, der har samme faglige niveau som dig i hvert enkelt fag. Det betyder også, at du bliver undervist med elever fra 8. og 9. klasse, selvom du går i 10. klasse på efterskolen. Niveaudelt undervisning giver mulighed for, at du kan få faglige udfordringer, der udvikler dig med udgangspunkt i netop dit faglige niveau.

IMG_0493

Find det hurtigt

Vi glæder os til at møde dig!

Kom og besøg os

Vil du have masser af fællesskab og oplevelser til lands, til vands og i luften? Kom og besøg os og find ud af, om Samsø er efterskolen for dig.