Med et hav af forskellige signaturfag og valgfag – til lands, til vands og i luften – er du helt sikker på at finde et eller flere fag, der både vil styrke, udfordre og udvikle dig personligt.
Du vil udforske signaturfagene og valgfagene i fællesskab med dine efterskolevenner, og det skaber et helt unikt bånd, der vil vare ved i mange år efter, du har forladt skolen.
Vi tilbyder dig et stort udvalg af spændende og alsidige signaturfag og valgfag, som vil stimulere dine sanser og måske endda give dig et kick af adrenalin.
Vores fag er delt i to grupper. Vi har vores signaturfag og valgfag. Signaturfagene er fag der er kendetegnende for det, som Samsø Efterskole står for. Signaturfagene har du gennem hele dit efterskoleophold hvilket giver muligheden for at fordybe sig i dem og nørde dem. Det er samtidigt fag, som har en tæt relation til Samsø og hvor vi bruger de unikke muligheder, som Samsø giver.
Valgfag – Blandet Boldspil
Valgfag – Dans og gymnastik
Valgfag – Drama
Valgfag – Dykning Open Water Diver
Valgfag – Flyve med rovfugle
Valgfag – Fysisk træning
Valgfag – Golf Par 3-banen
Valgfag – Jagttegn
Valgfag – Kajak for alle
Valgfag – Kreativt håndarbejde
Valgfag – Læseklub
Valgfag – Løb og trail
Valgfag – Musik
Valgfag – Outdoor
Valgfag – Ridning på ridebane
valgfag – Science
Valgfag – Skydning for øvede
Valgfag – Spansk
Valgfag – Tid til ro
Vi har en unik samling af signaturfag, der udnytter potentialet i øens elementer til lands, til vands og i luften. Signaturfagene er dog langt mere end de tre elementer. Der er nemlig omtanke og værdier bag hver en tur i naturen og hvert et dyk mod bæltets, vigens eller bugtens bund.
Til lands, til vands og i luften er derfor ikke kun tilstede i den fysiske udfoldelse, men også hos den enkelte elev.
Til lands er et billede på den tilgang, som vi møder hinanden med. Vi møder det enkelte individ i øjenhøjde og har dannelse, personlig udvikling og faglighed for øje i det daglige samvær.
Til vands dækker over alt det, vi ikke umiddelbart kan opdage hos hinanden. Vi er en efterskole sammensat af vidt forskellige individer fra hele landet, og vi gør en dyd ud af at rumme forskellighederne. Det kræver, at vi kommer under overfladen og møder hinanden med dybdegående interesse.
I luften er kravet, hvis eleverne skal se tilbage på Samsø Efterskole som en fundamental byggesten i deres liv. Eleverne skal lære at reflektere over deres eget liv ved at tage en indsigtsfuld tur i helikopteren. Mellemlandingen er et perspektiv på elevens egne værdier, mens destinationen er det foranderlige samfund efter livet på Samsø Efterskole.
Det er fedt, at der er så vildt mange fag og har man lyst til at prøve kræfter med noget nyt. Man oplever utrolig meget, som man ikke vil opleve andre steder.
”Jeg vil give de unge mennesker et liv fyldt med livsglæde med plads til begejstring, oplevelser og livsværdier. Humoren må gerne være deres følgesvend i mødet med en broget verden. Et møde, de skal forstå som en livsværdi. Med nysgerrighed og lyst skal de unge følges ad i mødet med livet og altid være klar på den gode snak og den fælles oplevelse, der skaber sammenhængskraft i livet.”