Hop til sidens indhold
Valgfag – Ridning på ridebane

Ridning på ridebane

Lær at ride – eller bliv endnu bedre. Rideholdet på Samsø Efterskole er både for begyndere og øvede. I løbet af året lærer du, hvordan man omgås og færdes sikkert med heste. Og så får du selvfølgelig masser af gode timer i sadlen.

Aktiviteter i valgfaget Ridning

Du er selv med til at passe og pleje hesten, strigle, sadle op og gøre den klar. Undervisningen foregår i ridehallen eller på ridebanen.

I Ridning på Samsø Efterskole kan du udvikle dine færdigheder inden for både dressur og spring. Eleverne har meget forskellige forudsætninger, så alle bliver undervist på det niveau, de er på, og får den bedst mulige vejledning.

Den daglige undervisning følger ofte en fast struktur. Vi starter med, at alle bliver introduceret til stedet og bliver matchet med rideskolens heste. I løbet af året er der mulighed for at ride forskellige heste, hvis du har lyst.

Ud over den almindelige undervisning kan du også prøve aktiviteter som f.eks. turridning, bomtræning eller ringridning. Næsten alt kan lade sig gøre, og hvis du har lyst til at deltage i stævner, er der mulighed for det flere gange om året.

Undervisning på Kildekjær Ridecenter

Undervisningen foregår i samarbejde med Samsø Rideklub på Kildekjær Ridecenter i Tranebjerg. Det er derfor ikke muligt at medbringe sin egen hest på Samsø Efterskole.

Er du helt vild med ridning og islandske heste, kan du læse mere om vores signaturfag Islandske heste.