Om os
Samsø Efterskole er for dig, der vil prøve noget nyt i 8., 9. eller 10. klasse. Vi har over 30 forskellige og fede valgfag. Så hvis du har lyst til at dykke, ride, sejle, surfe, gå på jagt, flyve, springe faldskærm, spille musik, løbe adventure race eller noget helt andet, så er vi måske noget for dig. Vi giver dig udfordringer til lands, til vands og i luften!
Du kan mere, end du tror
Vi tror på dig! Og sammen kan vi flytte grænserne for, hvad du kan. Du bor på efterskolen, får undervisning på efterskolen, spiser på efterskolen. Kort sagt: Du LEVER på efterskolen. I 11 måneder er du en del af et stort fællesskab, hvor vi alle får hverdagen til at fungere, og hvor alle nyder og yder sit. Vennerne er aldrig langt væk.
Tak for jeres uvurderlige bidrag til vores drengs udvikling af mod, vilje og evne til at tage livet på sig og deltage i og bidrage til dets mange små og store fællesskaber (mor til tidligere elev)
Styrk din faglighed
På Samsø Efterskole går vi op i undervisningskvalitet. Med niveaudelt undervisning på syv hold er du sikret faglige udfordringer, der matcher dine evner i alle boglige fag. Det giver dig bedre karakterer og et bedre udgangspunkt for din fremtidige uddannelse – og til dit liv!