Antimobbepolitik
På Samsø Efterskole tager vi fælles ansvar for at forebygge mobning og styrke elevernes trivsel, tolerance og sammenhold
På Samsø Efterskole prioriterer vi trivsel højt. Det skal være et rart sted for alle at være. Herved er der bedst grobund for vores unge mennesker faglig, sociale og personlige udvikling.
Samsø Efterskole tolererer ikke mobning i nogen form. Mobning er et fælles problem, som alle på skolen, både voksne og unge, har ansvar for at forebygge og reagere på.
Vi vil med vores antimobbestrategi fokusere på forebyggelse og en tidlig indgriben. Hermed tror vi at vi bedst støtter både elever og personale. Vi tror det er vigtigt at arbejde med hele elevgruppens tolerance og sammenhold i forhold til at stoppe og forebygge mobning.
Revideret 2024
Vores Vision og mål
Samsø Efterskole skal være et trygt og inkluderende fællesskab, hvor alle elever føler sig værdsatte, respekterede og fri for mobning.
Målet er at forebygge mobning gennem uddannelse og bevidstgørelse, hurtigt reagere på tegn på mobning, og skabe et støttende miljø for alle elever. At medarbejdere og de unge tager et aktivt ansvar i indsatsen mod mobning og er med til at skabe en dagligdag, hvor der er høj tolerancekultur og plads til forskellighed.
At indsatsen mod mobning er en kontinuerlig proces og samarbejde mellem medarbejdere, de unge og deres familier.
Vores målsætning er at vi skaber et ”vi” sammen mod mobning.
Hvad er mobning
En person er mobbet, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Det kan ske ved at personen ignoreres, holdes udenfor, bagtales, latterliggøres eller behandles nedværdigende. Mobning udspringer af utrygge kulturer og skyldes således ikke onde individer men onde mønstre.
Digital mobning
Digital mobning er en alvorlig form for mobning, som foregår via digitale medier på Internettet eller via mobiltelefoner. Billeder, videoer eller krænkende tekster bliver lagt på nettet eller udsendt uden der tages hensyn til, at det krænker tredjepart eller berører privatlivets fred. I forbindelse med mobning på de sociale medier og lign., er den manglende kontakt, en faktor som skal tages særligt alvorlig. Det kan nemlig give afsender en følelse af, at der ikke er nogen konsekvens af vedkommendes handlinger, og der ikke er et egentligt offer.
Sådan arbejder vi med Forebyggelse
Vi tror på at den bedste forebyggelse er at skabe en bevidsthed om mobning hos de unge.
Således vil vi med inddragende drøftelser give plads til refleksioner og debatter.
Workshops og Temadage
Der afvikles regelmæssige aktiviteter og workshops om emner som respekt, empati, og mangfoldighed.
Undervisning i Sociale Kompetencer
Integrer undervisning i sociale kompetencer i skemaet, som fokuserer på kommunikation, konflikthåndtering og samarbejde.
Vores skole og hjem
Der udarbejdes i samarbejde med eleverne hvert skoleår om værelsesværdier og adfærdskodeks, der sætter klare forventninger til adfærd og rammer for værelset.
Vi prioriterer fællesaktiviteter: Der planlægges fra skolens siden aften aktiviteter, der kan involvere flest mulige elever. Dette for at styrke fællesskabet og opfordrer til at skabe nye venskaber på tværs af elevgruppen.
Vi fokuserer på tidlig indgriben
Trivselssamtaler
Der afvikles løbende og regelmæssigt samtaler med eleverne for at opfange eventuelle problemer tidligt. Disse samtaler foregår i kontaktgrupperne og afholdes af kontaktlærerne.

Samtaler og anonyme tilbagemeldinger
De unge opfordres til at opsøge en voksen som ikke nødvendigvis er kontaktlærer, hvis der er brug for en snak. Eleverne kan godt være anonyme, dette for at sikre at eleverne vil rapportere mobning eller bekymringer uden frygt for gengældelse.
Tidlig reaktion
Ved mistanke om mobning iværksættes der straks en undersøgelse af omfang og involverede elever.
Samarbejde med forældre og en åben kommunikation er vigtigt for at kunne lykkedes bedst muligt. Derfor involverer vi forældre tidligt i processen, allerede når der opstår bekymringer om mobning.
Supervision til personalet: Skolen tilbyder supervision og støtte til personalet i håndtering af komplekse sager.
Evaluering og Opfølgning
Ved mistanke om mobning iværksættes der straks en undersøgelse af omfang og involverede elever.
Samarbejde med forældre og en åben kommunikation er vigtigt for at kunne lykkedes bedst muligt. Derfor involverer vi forældre tidligt i processen, allerede når der opstår bekymringer om mobning.
Supervision til personalet: Skolen tilbyder supervision og støtte til personalet i håndtering af komplekse sager.
Kommunikation
Antimobbestrategien er synlig på hjemmeside og bliver gennemgået med eleverne ved skolestart samt informationsmøder.
Handling og håndtering
Oplever vi at en elev mobber en anden elev bliver elev og forældre indkaldt til møde på skolen. Herefter iværksættes en handlingsplan for at klarlægge omfanget af mobberiet. Som udgangspunkt tror vi på, at meget kan løses gennem dialog mellem de involverede parter, lykkedes det ikke, kan mobning medføre bortvisning fra efterskolen.
Evaluering af evt. mobningstilfælde
Efter en mobbesag afsluttes, afholdes der opfølgende samtaler med de involverede parter for at sikre, at situationen er løst og for at lære af erfaringen.
Håndtering af mobning elev til elev
Formål
Ramme
Find det hurtigt
Vi glæder os til at møde dig
Kom og besøg os
Vil du have masser af fællesskab og oplevelser til lands, til vands og i luften? Kom og besøg os og find ud af, om Samsø er efterskolen for dig