Hop til sidens indhold

Ryk dine grænser

Løb, trailløb og cykling er din vej til stærkere ben, bedre udholdenhed og oplevelser, der får pulsen op. På Samsø er der ingen begrænsninger – kun stier, bakker og skove, der venter på at blive udforsket.

Løb & trailløb

Løb kan dyrkes overalt, men på Samsø er det en oplevelse i sig selv. Med varierende terræn, skovstier, strande og åbne marker er der perfekte rammer for både fart og teknik. Vi træner løbeteknik, styrketræning for løbere, fartleg og intervaltræning, så du bliver en stærkere og mere effektiv løber.

Trailløb er en naturlig del af træningen, hvor vi udfordrer balancen, styrken og udholdenheden i den rå natur. Fællesskabet løfter os, og vi træner både sammen og individuelt, så du kan udvikle dig i dit eget tempo.

MTB & Gravel – et ekstra gear

Selvom fokus er på løb, tager vi også cyklen med. MTB og Gravel er en mulighed for dig, der vil kombinere løb med cykling på stier og grusveje. Vi arbejder med teknik og vedligeholdelse, men det er benene, der er i centrum.

Styrketræning til løb

For at blive en bedre og mere robust løber supplerer vi med funktionel styrketræning. Vi fokuserer på coretræning, eksplosiv styrke og balanceøvelser, der optimerer din præstation og gør dig mere modstandsdygtig over for belastning – uanset om du løber på stierne eller kæmper dig op ad en bakke på cyklen.

Fællesskab & oplevelser

Uanset om du er til trailløb i skoven, grusveje på cykel eller høj puls på bakkerne, handler det om at rykke dine grænser – sammen med andre. Vi træner på det store hold, i mindre grupper og tager på fælles ture, hvor oplevelsen og glæden ved bevægelse er i fokus.

Tag løbeskoene eller cyklen med – og gør dig klar til at blive stærkere, hurtigere og en del af et fællesskab, hvor vi presser os selv og hinanden med et smil.

Adventure race

Udfordringer på alle planer

I den daglige undervisning arbejder vi med forskellige delelementer som orientering med kort og kompas, MTB-kørsel, teknik og vedligeholdelse, vandaktiviteter og teamwork. De færdigheder afprøver vi løbende i kortere adventureløb.

I løbet af året deltager vi i mindst ét længere adventure race, hvor jeres færdigheder og udholdenhed for alvor bliver sat på prøve. Her oplever I, hvordan I reagerer, når I kommer ud af komfortzonen og bliver presset, samtidig med at hele holdet skal hjælpes sikkert gennem udfordringerne.

Alle er velkomne. Du skal blot have lyst til – og mod på – disse vilde og spændende aktiviteter. Det vigtigste er, at du har lyst til at udfordre dig selv og give den gas i et stærkt og forpligtende fællesskab.

Adventure Race er et valgfag, der kan vælges i både ude- og indeskema.

Vi glæder os til at møde dig

Kom og besøg os

Vil du have masser af fællesskab og oplevelser til lands, til vands og i luften? Kom og besøg os og find ud af, om Samsø er efterskolen for dig.

Efterskolernes Dag

Kom og mærk ø-stemningen kl. 10.30 - 14.00.
Ingen tilmelding.