Skydning
Ro, koncentration og et blødt aftræk. Disse ord er nøgleord i skydeundervisningen. Så hvis du er fascineret af at kunne ramme den inderste lille cirkel igen og igen og igen, så er Skydning som valgfag lige noget for dig.
Skydning i samarbejde med lokal skydeklub
Skydning på Samsø Efterskole foregår i tæt samarbejde med den lokale skydeklub, som er kendt for at oplære dygtige skytter. Du bliver undervist af nogle af landets bedste instruktører, og klubben har det nyeste udstyr – blandt andet baner med elektronisk markering.
Udover skydningen kommer du også til at opleve det sociale sammenhold, der er i en skytteforening, ligesom du kommer til at lære, hvordan man omgås våben og betjener dem på en sikker måde. Der er naturligvis også mulighed for at deltage på diverse stævner i løbet af året.