1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24

Lonnie Andersen

Underviser i dansk og engelsk

la@samsoefterskole.dk

Jeg hedder

Jeg hedder Lonnie Tenja Andersen, har tre voksne sønner, er relativt ny på Samsø, og underviser i dansk og engelsk på Samsø Efterskole. Jeg er uddannet Bibliotekar D.B. og har men har siden 2007 arbejdet i uddannelsessektoren - senest i over 16 år på et gymnasium, hvor jeg varetog skolens bibliotek, underviste i informationssøgning og digital dannelse, var involveret i læsebånd, Cyber Mission, bogklub, og arbejdede i snitfladen mellem undervisning, bibliotek og administration. 2023 stod for mig i forandringernes tegn. Jeg sagde mit arbejde op, og flyttede til Samsø, hvor jeg allerede havde et fritidshus (eller rettere renoveringsprojekt). Jeg forestillede mig, at jeg skulle have mig et helt andet arbejdsliv, men alt imens jeg i efteråret 2023 reflekterede over, hvilken branche jeg skulle vælge, fik jeg besøg af en håndfuld skønne, unge mennesker fra Samsø Efterskole, der indsamlede på vegne af Dansk Røde Kors. Det gik op for mig, hvor meget jeg savnede at arbejde med unge mennesker under uddannelse, så jeg sendte fluks en uopfordret ansøgning til SE. Tak for besøget Laurits Lucassen, Bertram Raun, Mathias Larsen og Lucas Robæk Rasmussen, årgang 2023/24 😊 Jeg interesserer mig for mange forskellige ting, og en god dag for mig er, når jeg har lært noget nyt – stort som småt. Jeg forsøger så vidt muligt at være selvhjulpen udi bygge- og renoveringsprojekter, er ekspert i at binge TV-serier, og så synes jeg at litteratur, biodiversitet og antropologi både er nødvendige og interessante emner at beskæftige sig med.

Jeg brænder for

informationssøgning, kritisk tænkning, digital dannelse, globalt udsyn, brobygning, og at være nysgerrig - på det, som er nyt eller blot anderledes.

Jeg arbejder på en efterskole fordi

unge mennesker både er komplekse, umiddelbare, sjove at være sammen med - og fuld af (nogle gange uopdagede) ressourcer.

Jeg vil give de unge mennesker

selvstændighed og styrke. Er der noget, der er svært eller gør ondt, så er det væsentligt, at vi ikke blot støtter, der hvor fundamentet krakelerer, men hjælper eleverne med at genopbygge. Unge mennesker bliver målt og vejet på så mange parametre – ikke mindst af sig selv. Jeg mener, det er vigtigt at flytte fokus fra fejl og mangler til det, de er gode til. En professor fra Aalborg Universitet omtalte engang udvælgelsesproceduren for ph.d.-stipendiater; han vægtede robusthed over karakterer. Med tanke for unge menneskers generelle trivsel i dag, må min fineste opgave være at styrke både karakterniveau og selvværd.