Jeg hedder Helle Jørgensen, og er uddannet indenfor regnskab og økonomi. Jeg arbejder som bogholder på Samsø Efterskole, hvor jeg varetager regnskab og hjælper med at udvikle økonomistyring. Jeg er fra Sjælland, men har i mange år haft fritidshus på Samsø. Tanken var, at vi renoverede huset, så det stod klar til, at vi kunne flytte til øen, og nyde vores otium. I 2023 blev en stilling slået op på SE, og vi besluttede at rykke teltpælene op før forventet. Jeg har en voksenpædagogisk grunduddannelse, og har arbejdet på seminarium, ungdomsuddannelse og folkeskole som økonomimedarbejder. Jeg brænder for mit fag, men har i perioder haft stillinger af anden karakter for at bryde monotonien i et relativt ensartet fagområde, blandt andet som ansvarshavende for biobanken på Statens Seruminstitut. Jeg har desuden arbejdet ”hjemmefra” fra Singapore i en to-årig periode i forbindelse med min mands udstationering.
elevgruppen er søde, unge mennesker, og jeg vægter, at være en imødekommende medarbejder, som er med til at gøre efterskoleopholdet til en rar, og mindeværdig oplevelse.