1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24

Bliv klogere på den verden, du lever i

På Samsø Efterskole kan du vælge faget verdensborger. Det er valgfaget til dig, som drømmer om at blive journalist, politiker eller måske filosof. Og så er det til dig, der interesserer dig for bevægelserne i verden og elsker en konstruktiv debat.

Forhold dig til store temaer i verden

Igennem dine holdninger og i dialog med dine kammerater, skal du være med til at præge Danmarks udvikling – og det begynder allerede på Samsø Efterskole.

Vi tager aktuelle emner op til debat, og du skal deltage som aktiv debattør. Vi arbejder inden for emner og genrer som politik, filosofi, journalistik og dokumentar.

Som verdensborger skal du forholde dig til store temaer som verdensklimaet, andre kulturer, det europæiske fællesskab, menneskerettigheder osv.

Dannelse er et centralt begreb, da det indeholder elementer af både opdragelse, undervisning og oplysning. Dannelse handler kort sagt om forbindelsen mellem mennesket og verden. Det og meget mere kommer vi til at debatere sammen.

Vi ses til debat om den verden, du lever i.

gael-gaborel-orbisterrae-G_MCcG2YqPQ-unsplash

Læs mere om dannelse

Dannelse, personlig udvikling og refleksion

Det er ikke kun i valgfaget verdensborger, at vi arbejder med dannelse. Samsø Efterskoles helt store mål i arbejdet med dig som elev er, at du skal have fyldt rygsækken med dannelse, personlig udvikling og evnen til at reflektere over dit eget liv. På den måde er du klar til at kaste dig ud i det foranderlige samfund, du møder, efter din efterskoletid på Samsø.

Verdensborger er et fag, der kan vælges i både udeskema og indeskema.

Læs mere til vores tilgang til dannelse herunder:

Find det hurtigt

Vi glæder os til at møde dig!

Kom og besøg os

Vil du have masser af fællesskab og oplevelser til lands, til vands og i luften? Kom og besøg os og find ud af, om Samsø er efterskolen for dig.