Håndværk på Samsø Efterskole

Elsker du at være kreativ med stof, garn eller træ? På Samsø Efterskole bliver du endnu bedre til fx at sy, strikke, filte eller snitte i valgfaget Håndværk. Du lærer nye teknikker og metoder, samtidig med at du hygger med dine nye kammerater.

Håndværk

Kan du også glemme tid og sted, når du sidder med garn og strikkepinde i hænderne? Eller når du snitter i et lækkert stykke træ? Håndværk på Samsø Efterskole er for dig, der elsker at være kreativ eller gerne vil i gang med kreative sysler.

I valgfaget håndværk på efterskolen skal vi prøve forskellige håndværksteknikker og håndarbejdsteknikker. Faget er altså en blanding af håndarbejde og håndværk, og du kan være med, uanset om du mest er til det ene eller det andet.

I håndværk på Samsø Efterskole kan du prøve en masse forskellige håndværk og håndarbejde, men hvis du hellere vil fordybe dig i nogle få emner og teknikker, så er det også fint. Vi kommer ikke til at arbejde med det samme alle sammen – det afhænger meget af, hvad du selv har lyst til.

Nye idéer til håndværk og håndarbejde

Du får masser af inspiration til, hvad du kan kaste dig over, og hvis du selv har nogle idéer til noget håndværk eller håndarbejde, som du vil i gang med – så kan du også det.

Du behøver ikke at have erfaring med håndværk eller håndarbejde i forvejen – bare du har interessen. Du lærer alle teknikkerne her, og vi hjælper hinanden.

Det er fedt at kunne lave noget håndværk og håndarbejde – og de teknikker, du lærer her, kan du bruge resten af livet. Mange af vores elever producerer nogle ting i Håndværk, som de kan bruge her på efterskolen – fx dolke til at snitte med, smørknive og skeer i træ, små tasker og holdere til snittekniven og puder og vægtæpper til at pynte på værelserne.

Vi kan fx arbejde med:

  • Syning: Fx tøj, puder, tasker
  • Knivmageri: Skæfter i træ, skeder og tasker
  • Gipsstøbning: Fx skåle og figurer
  • Hækling: Fx tørklæder og figurer
  • Strikning: Fx tørklæder, bluser og boligting
  • Broderi: Fx vægtæpper og tasker
  • Filtning: Fx vægtæpper og tasker
  • Vævning: Fx vægtæpper og tasker

mere end 30 valgfag!

Se alle vores valgfag

Altid dejlig stemning af kreativitet

Håndværk på Samsø Efterskole er lig med masser af hygge og tid til fordybelse. Vi lærer hinanden at kende på kryds og tværs af årgange og klasser og her er altid en dejlig stemning af kreativitet og hyggelig snak med hinanden.

Skriv til os...

    Denne side er beskyttet af Google reCAPTCHA, Privat Politik og gældende Terms of Service.