Invitation til besøgsdag
søndag d. 16. januar 2022

for kommende elever

Invitation til besøgsdag d. 16. januar 2022

 

 

 

Kære forældre og elever.

Vi har hermed fornøjelsen at indbyde til besøg på skolen søndag d. 16. januar 2022, færge kl. 09.50 fra Kalundborg og retur kl. 14.05 samt færge kl. 09.30 fra Hou og retur kl. 13.15.

Arrangementet er tilpasset færgerne og varer fra kl. 10.50 – 12.50 for jyder/fynboer samt kl. 11.30 – 13.30 for sjællændere.

I vil blive vist rundt på skolen af vores nuværende elever. Så serveres der frokost samtidig med at vi fortæller lidt om skolen Udover dette besøg beder vi jer deltage i et virtuelt møde, som vi afholder ca. hver måned. Se datoerne og meld jer til på vores hjemmeside www.samsoefterskole.dk.

Af hensyn til besøgstallet er det nødvendigt at tilmelde sig ved benyttelse af tilmeldingsformularen på hjemmesiden under ”Besøg os”. Eller ved og ringe til os i kontortiden, som er hverdage mellem kl. 09.00 – 13.00.

Hvad skal vi vide, når I ringer:

Hvilken side kommer I fra, Jylland eller Sjælland – hvor mange kommer I – kører I selv eller skal I med bus.

I skal selv reservere plads til bil på færgerne, men det er også en god idé og reservere plads, hvis I er gående. Hvis I ikke vil have bil med til Samsø, er det muligt og køre med skolens bus fra/til færgerne.

Sjælland: Samsølinjen (Molslinjen)

Jylland: Samsø Rederi

 

 

Med venlig hilsen

 

Personalet ved Samsø Efterskole