1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24

Et oplevelsesrigt år

På Samsø Efterskole får du i løbet af efterskoleåret oplevelser, der er udover det sædvanlige. Sammen med dine venner for livet kaster du dig ud i fantastiske rejser og nye oplevelser.

Rejser og oplevelser

Som elev på Samsø Efterskole vil du møde venner for livet og opleve helt unikke ting. Med 170 forskellige mennesker, der alle vil have et fedt efterskoleår, kan du se frem til dit livs bedste år.

En af efterskoleårets helt store oplevelser er vores skolerejse, hvor hele skolen pakker kufferterne og rejser ud sammen.
På skolerejsen er det store fællesskab i centrum og vi bruge rejsen til at de unge får skabt relationer og får oplevelser på tværs af kontaktgrupper, vennekredse og klassekammerater.
Skolerejsen har også et kulturelt anslag og hvor vi rejser hen, er det vigtigt at vi oplever det lokale, de lokale og får et lille indblik i deres historie og kultur.
Efter skolerejsen skal eleverne gerne komme hjem til Samsø, med en viden om hvilke værdier der er i at rejse ud og møde andre og spejle sig i dem, for derigennem at blive klogere på sig selv.

Hvert år river vi en hel uge ud af kalenderen til opførelsen af den årlige musical. Musicalugen er et af årets højdepunkter, og skolen summer af kreativitet og hektisk stemning.

I løbet af ugen arbejder vi intensivt med replikker og sange, producerer rekvisitter, designer og syr kostumer, sætter scenen op, indstiller lys og mikrofoner eller laver PR for musicalen. Uanset dine interesser, er der en rolle og et job til dig, og hele skolen arbejder sammen for at få projektet til at blive en succes.

Og det er ikke hvilken som helst musical, vi opfører! Samsø Efterskole har en tradition for at lave såkaldte ur-opførelser. Det betyder, at der hvert år produceres en musical, der matcher det pågældende elevhold. Du kommer altså til at medvirke i en musical, som er skræddersyet til dig og dine klassekammerater! Musiknumrene er klassikere, men teksterne og handlingen er ny.

Når vi har brugt en hel uge på at øve musicalen, bliver forældre, venner og bekendte inviteret til at se opførelsen. Det er altid en fantastisk oplevelse – uanset om du står i rampelyset eller arbejder bag scenetæppet.

Find det hurtigt

Vi glæder os til at møde dig!

Kom og besøg os

Vil du have masser af fællesskab og oplevelser til lands, til vands og i luften? Kom og besøg os og find ud af, om Samsø er efterskolen for dig.