
Christian Cain og er født i 1995. Efter at have boet i Aarhus hele livet er jeg for nyligt flyttet til Hou sammen med min kæreste, hvor vi nyder både at dyrke haven og tage en tur til stranden. Jeg afsluttede læreruddannelsen i 2022 med undervisningsfagene engelsk og matematik og har sidenhen læst en kandidat i pædagogisk psykologi på DPU. Derudover er jeg uddannet sejlinstruktør – en kombination, der giver mig mulighed for at forene min kærlighed til vandet med min passion for at undervise.
at have vind i håret og højt til loftet – hvad enten det er på vandet eller i skoven, i Danmark eller udlandet. Jeg elsker at være aktiv og opleve nye ting. Samtidig kaster jeg mig gerne over nye projekter, hvilket gennem årene har ført til en bred vifte af hobbyer og interesser: sejlads, jagt, biavl, madlavning, havebrug, dyrehold og pizzabagning.
Jeg er helt vild med skoleformen. At samle skole, fritid, bolig, måltider, interesser, kammeratskab og kærlighed på én lokation skaber et unikt rum for fordybelse og nærvær. Samtidig vil jeg gerne være med til at støbe et solidt fundament for efterskoleeleverne, så de bliver rustet til at indgå i nye fællesskaber og møde hverdagens op- og nedture med oprejst pande.
Jeg vil give de unge mennesker mod på at kaste sig ud i nye udfordringer og troen på, at de kan mere, end de selv tror. Jeg vil give dem oplevelser, der både skaber minder for livet og styrker deres evne til at indgå i fællesskaber. Og jeg vil give dem et trygt rum, hvor der er plads til både fejl, grin og fordybelse – alt sammen med tanke på at ruste dem til det liv, der venter efter efterskolen.