1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24

9. klasse

9. klasse på efterskole

Du bor her, får undervisning her, spiser her og får nye venner, som deler efterskoleoplevelsen med dig. Gør 9. klasse til et unikt år i dit liv på efterskole.

Tag på efterskole i 9. klasse og få et uforglemmeligt år. På Samsø Efterskole lever du på skolen. I 11 måneder har du hele din hverdag her med alt hvad det indebærer.

De vildeste valgfag i 9. Klasse – til lands, til vands og i luften

Udover undervisningen i de obligatoriske skolefag, om du kender fra din almindelige skole, får du undervisning i nogle af de valgfag, vi kan tilbyde. Vi tilbyder 30 forskellige valgfag, så du kan sammensætte et skema, der passer til dine interesser. Flere gange om i løbet af skoleåret kan du skifte valgfag, så du kan opleve meget forskelligt.

Niveaudelt undervisning

Det faglige niveau på Samsø Efterskole afgøres ikke bare af, at du går i 9. klasse, som på de fleste andre skoler. Vi benytter niveaudeling i de obligatoriske fag, så du får undervisning, der passer til dig – både i de fag, der falder dig let og de fag, som du måske har lidt sværere ved. Det er helt naturligt, at der er ting, man er bedre til end andre, og med niveaudelt undervisning kan vi tilbyde dig faglige udfordringer, der udvikler dig.

Fantastiske oplevelser med hele skolen

Udover en hverdag med et spændende skema, byder et år på Samsø Efterskole også på nogle særlige oplevelser. En gang om året pakker vi kufferterne på hele skolen og tager på vores årlige skolerejse. Vi tager ud og oplever et andet sted end Samsø og ser at det at rejse ud sammen i høj grad kan være med til at styrke fællesskabet, ligesom vi lærer noget om kulturer og andres historie.
Vi har også en årlig musical, hvor vi river en hel uge ud af kalenderen. Vi arbejder med sange, replikker, rekvisitter, lys og lyd og alt det andet, der hører sig til en ægte musical. Vi inviterer familie og venner til at se musicalen og det er altid en fantastisk oplevelse.

Find det hurtigt

Vi glæder os til at møde dig!

Kom og besøg os

Vil du have masser af fællesskab og oplevelser til lands, til vands og i luften? Kom og besøg os og find ud af, om Samsø er efterskolen for dig.